Regel 1 - Håndboldbanen
Figur 3 - Udskiftningslinjer og -område
1:1 Håndboldbanen (fig. 1) er et rektangel, der er 40 meter langt og 20 meter bredt, og består af en spilleplads og to målfelter (regel 1:4 og regel 6).
Rektanglets lange sider kaldes for sidelinier og de korte udenfor målrammen for baglinier, indenfor målrammen for mållinier.
Banen bør være omgivet af en sikkerhedszone af en bredde på mindst 1 m langs sidelinierne og 2 m bag mål- og baglinierne.
Banens beskaffenhed må under en kamp ikke ændres på en sådan måde, at et af holdene derved opnår en fordel.
1:2 En målramme (fig. 2) er placeret på midten af hver baglinie. Målrammen skal være fastgjort til gulvet eller til væggen bag målrammen. Målrammens lysning (indvendige mål) er 2 m i højden og 3 m i bredden.
Målstolperne er forbundet af en vandret overligger. Bagsiden af målstolperne skal være i niveau med bagliniens bagkant. Målstolper og overligger skal have et kvadratisk tværsnit med en sidekant på 8 cm. På de tre fra banen synlige sider skal målrammen forsynes med farvebånd i to kontrastfarver, som samtidig skal være i tydelig kontrast med baggrunden.
Målrammerne skal på bagsiden være forsynet med et net, som er fastgjort til målrammen og ophængt på en sådan måde, at en bold, der har passeret mållinien, normalt forbliver i målet.
Dansk kommentar:
Man kan forsyne den nedadhængende del af nettet med et foranhængende fangnet (Ca. 70 cm fra målrammens forkant).
1:3 Alle liniebredder på banen hører med til det felt, de afgrænser. Mållinien mellem målstolperne (fig. 2) er 8 cm bred, medens bredden på alle andre linier er 5 cm.
Linier mellem to områder, der grænser op mod hinanden, kan på gulvet erstattes af et farveskift mellem områderne.
1:4 Foran hvert mål findes et målfelt (se regel 6). Målfeltet er afgrænset af en såkaldt målcirkel, der består af følgende elementer:
a) En 3 m lang linie midt for målet, parallel med mållinien i en afstand af 6 m, målt fra målliniens bagkant til målcirklens forkant; og
b) To kvartcirkler, hver med en radius på 6 m med centrer i de bageste indre hjørner af målstolperne. Kvartcirklerne forbinder den 3 m lange linie med baglinien (fig. 1 og 2).
1:5 Frikastlinien er en stiplet linie 3 m uden for målcirklen. Både dens synlige dele og mellemrummene mellem dem måler 15 cm (fig. 1).
1:6 Straffekastlinien er en 1 m lang linie, der afsættes midt for målet. Den er parallel med mållinien i en afstand af 7 m, målt fra målliniens bagkant til straffekastliniens forkant (fig. 1).
1:7 Målvogterens begrænsningslinie (ved straffekast) er en 15 cm lang linie midt for målet. Den er parallel med mållinien i en afstand af 4 m, målt fra målliniens bagkant til den udvendige side af begrænsningslinien (fig. 1).
1:8 Midterlinien forbinder sideliniernes midtpunkter med hinanden (fig. 1 og 3).
1:9 Udskiftningslinien (en del af sidelinie) er for begge hold den del af sidelinien, som på egen banehalvdel strækker sig fra midterlinien til et punkt i en afstand af 4,5 m fra midterlinien. Afslutningen af udskiftningslinien er markeret af en linie, der er parallel med midterlinien og strækker sig 15 cm ind på banen (plus sideliniens markeringsbredde) og 15 cm ud af banen (fig. 1 og 3).
NB En mere detaljeret gennemgang af de tekniske fornødenheder og retningslinier i forbindelse med opstregningen af banen og kravene til målrammerne kan findes under ”Retningslinier for håndboldbaner og -mål” på side 230 i Håndboldbogen 2007/2008.