Regel 13 - Frikast
Frikastafgørelsen
13:1 Principielt skal dommerne afbryde spillet og lade modspillernes hold fortsætte med et frikast, når:
a) det hold, der er i besiddelse af bolden, begår en overtrædelse af spillereglerne, som skal føre til tab af boldbesiddelsen ( se 4:2-3, 4:5-6, 5:6-10, 6:5, 1. afsnit, 6:7b, 7:2-4, 7:7-8, 7:10, 7:11, 8:8, 10:3, 11:4, 13:7, 14:4-7, 15:7, 3. afsnit og 15:8 );
a) det forsvarende hold begår en overtrædelse af spillereglerne, som betyder, at holdet i boldbesiddelse mister bolden ( se 4:2-3, 4:5-6, 5:5, 6:2 b, 6:7b, 7:8, 8:8 ).
13:2 Dommerne bør tillade kontinuitet i spillet og afstå fra afbrydelser i spillet ved en forhastet frikastafgørelse.
Det betyder, at dommerne ikke bør dømme frikast i henhold til regel 13:1a, hvis det forsvarende hold kommer i boldbesiddelse umiddelbart efter en forseelse begået af det angribende hold ( fordelsreglen ).
Tilsvarende bør dommerne ikke gribe ind i henhold til regel 13:1 b, før og med mindre det er klart, at det angribende hold har mistet bolden eller ikke er i stand til at fortsætte sit angreb forårsaget af en forseelse, begået af det forsvarende hold.
Hvis der skal gives en personlig straf på grund af en regelovertrædelse, kan dommerne beslutte at afbryde spillet øjeblikkeligt, hvis dette ikke indebærer en ulempe for det hold, som overtrædelsen blev begået imod. I modsat fald bør straffen først gives, når den pågældende situation er afviklet.
Regel 13:2 ( fordelsreglen ) gælder ikke i tilfælde af overtrædelser af reglerne 4:2-3 eller 4:5-6, hvor spillet skal afbrydes øjeblikkeligt ved indgriben fra tidtagerens side.
13:3 Hvis en forseelse, der normalt vil indebære et frikast i henhold til reglerne 13:1a-b, foregår, medens bolden er ude af spil, skal spillet genoptages med det kast, som er i overensstemmelse med årsagen til den pågældende afbrydelse.
13:4 Ud over de situationer, der er angivet i regel 13:1a-b, benyttes et frikast også til genoptagelse af spillet i særlige situationer, hvor spillet er blevet afbrudt, uden at der er sket nogen overtrædelse af spillereglerne:
a) hvis det ene hold var i besiddelse af bolden på afbrydelsestidspunktet, skal dette hold forblive i boldbesiddelse;
b) hvis intet af holdene var i boldbesiddelse, tildeles bolden det hold, der sidst var i besiddelse af den.
Fordelsreglen ( 13:2 ) kan ikke benyttes i de situationer, der er nævnt i regel 13:4.
13:5 Hvis der dømmes et frikast mod det hold, der var i besiddelse af bolden, da dommeren fløjtede, skal den spiller, som på tidspunktet var i besiddelse af bolden, øjeblikkeligt lade den falde eller lægge den på gulvet på det sted, hvor han befinder sig ( 16:3e ).
Dansk kommentar:
Dommerne skal acceptere, hvis spilleren ved straks at kaste eller trille bolden til modspilleren gør det muligt for denne at udføre kastet så hurtigt som muligt ( 19:1 ).
Frikastets udførelse
13:6 Et frikast tages normalt uden fløjt fra dommeren ( undtagen 15:3 b ) og i princippet fra det sted, hvor forseelsen opstod. Det følgende er undtagelser fra dette princip:
I de under punkt 13:4a-b beskrevne situationer udføres frikastet med dommerfløjt fra det sted, hvor bolden befandt sig på tidspunktet for afbrydelsen.
Hvis en dommer eller en teknisk delegeret afbryder spillet på grund af en regel-overtrædelse af en spiller eller en holdofficial fra det forsvarende hold og dette medfører en henstilling eller en personlig straf, skal frikastet tages fra det sted, hvor bolden befandt sig på afbrydelsestidspunktet, hvis dette er et gunstigere sted end det, hvor forseelsen gik for sig.
Den samme undtagelse som i det foregående afsnit gælder, hvis tidtageren afbryder spillet på grund af fejlagtig udskiftning eller ulovlig indtræden på banen i henhold til reglernes 4:2-3 eller 4:5-6.
Som beskrevet i regel 7:11 skal et frikast, der dømmes på grund af passivt spil, tages fra det sted, hvor bolden befandt sig, da spillet blev afbrudt.
Uagtet de grundlæggende principper og håndteringer, fastslået i de foregående afsnit, kan et frikast aldrig tages inden for det udførende holds eget målfelt eller inden for modstanderholdets frikastlinie. I enhver situation, hvor det nævnte sted i et af de foregående afsnit medfører anvendelse af et af disse områder, skal stedet for udførelsen flyttes til det nærmeste sted uden for det pågældende område.
■ I H F - K o m m e n t a r :
Hvis det korrekte sted for udførelsen af et frikast er ved det forsvarende holds frikastlinie, skal kastet udføres på det pågældende sted. Jo længere dette sted befinder sig fra det forsvarende holds frikastlinie, desto større margin gives til, at udførelsesstedet kan foregå en kort afstand derfra. Denne margin forøges gradvist op til 3 m i tilfælde af et frikast umiddelbart uden for det kastende holds eget målfelt ( kaldes frikastkeglen ).
Den her omtalte margin gælder ikke ved en overtrædelse af regel 13:5, hvis denne overtrædelse er blevet straffet i henhold til fortolkning 5:3a. I sådanne tilfælde skal udførelsen altid foregå fra det pågældende sted.
13:7 Spillere fra det kastende hold må ikke berøre eller overskride frikastlinien, før frikastet er taget ( se også den specielle restriktion i regel 2:5 ).
Dommerne skal korrigere placeringerne af de af det kastende holds spillere, som befinder sig mellem frikastlinien og målcirklen, før frikastets udførelse, hvis de ukorrekte placeringer har indflydelse på spillet ( 15:3, 15:6 ). Frikastet skal i så fald tages efter et igangsætningsfløjt ( 15:5b ). Den samme fremgangsmåde er gældende ( regel 15:7, 2. afsnit ), hvis det kastende holds spillere træder ind i det forbudte område under frikastets udførelse ( inden bolden har forladt kasterens hånd ), hvis kastet ikke var udført efterfulgt af et dommerfløjt.
Hvis spillere fra det angribende hold berører eller overskrider frikastlinien, før bolden har forladt kasterens hånd i de tilfælde, hvor frikastets udførelse foretages efter et dommerfløjt, skal der dømmes frikast til det forsvarende hold ( 15:7, 3. afsnit, 13:1a )
13:8 Når der udføres et frikast, skal modspillerne holde sig i en afstand af mindst 3 m fra kasteren. Det er dem dog tilladt at opholde sig umiddelbart uden for målcirklen, hvis frikastet tages fra egen frikastlinie. Indgriben i forbindelse med udførelsen straffes i overensstemmelse med regel 15:9 og fortolkning 5:2b.
Tilbage